Ugandas børn bliver naturens bedste hjælpere

WWF Verdensnaturfonden støtter ugandiske børn og unge i selv at bevare og genoprette livsvigtige balancer i naturen omkring dem. Det går årets overskud fra U-landskalenderen til.

I den bjergrige Rwenzori-region bor folk midt i noget af Ugandas rigeste natur – men klimaet har forandret sig. Vejret er varmere og regntiden vildere. Jordskred og oversvømmelser rammer marker, huse og veje.

Med ’Grønne skoler’ bliver børn og unge uddannet i at tackle klima-forandringerne lokalt – og bringe de nye ideer med hjem i landsbyen. De arbejder bl.a. med at plante træer, der holder på jorden, giver skygge og mad. Og dyrker køkkenhaver, der passer til det nye klima.

WWF Verdensnaturfonden vil plante grønt håb og handlekraft i en generation af børn og unge, der bor i Ugandas vestlige landdistrikter op ad nationalparken og de dramatiske bjerge i Rwenzori-regionen.

Her lever folk i små landsbysamfund helt tæt på naturen og er dybt afhængige af den for at få mad, beskyttelse og rent vand. Men både klimaforandringer og rovdrift på skove, dyr og land truer børnenes fremtid.

Med årets projekt for U-landskalenderen vil både lærere og børn blive uddannet i at passe på naturen og genopbygge den – og de får støtte til at begynde arbejdet med lokal naturbevaring og nye dyrkningsmetoder.

Her bor projektet

WWF Verdensnaturfondens projekt ligger i det vestligste Uganda – på grænsen til DR Congo og lige på ækvatorlinjen. Her er noget af verdens rigeste natur med både halvtørre buskområder, tropisk regnskov og vilde vulkanske bakker og bjerge. På toppen af bjergene ligger også verdens eneste ækvatoriale gletsjer. Den leverer drikkevand til over to millioner mennesker.

Her bor folk også helt tæt på et rigt dyreliv, hvor bl.a. elefanter, flodheste, leoparder og aber er en del af hverdagen. Balancerne mellem dyr, planter og mennesker er livsvigtige. Men nu er de balancer under pres.

Klimaforandringerne er for længst sat ind. Det giver voldsomme tørkeperioder, men også oversvømmelser og jordskred.

De stigende temperaturer får gletsjeren til at smelte hurtigere, og samtidig bliver regntiden længere og vildere. Det får floderne til at gå over deres bredder og skaber jordskred. På en enkelt nat kan brølende vandmasser rive huse, skoler, marker og veje med sig. Det vildere vejr kan ødelægge høsten, så maden bliver knap.

Stort pres på naturens ressourcer

Men naturen bliver også presset af, at der er udbredt fattigdom – og at befolkningen samtidig vokser.

Det betyder nemlig, at der bliver brug for mere landbrugsjord, og det går især ud over skove og vådområder. Og når høsten svigter, må mange også ty til hurtige indtægter fra ulovlig træfældning. Alt sammen en udvikling, der gør områderne langt mere udsat for ødelæggende jordskred – og i øvrigt forværrer klimaforandringerne.

Øget krybskytteri har også gjort et stort indhug i en række sårbare arter.

Viden skal redde børn og unge

I Uganda er gennemsnitsalderen 15 år, og det er den unge generation, der kommer til at tackle klimaforandringer, pres på naturen og fødevareknaphed. Hvis de skal kunne klare de udfordringer, så skal klima og natur på skoleskemaet.

De skal lære, hvordan de får genoprettet den lokale balance – og får større udbytter fra familiernes små køkkenhaver. Og det er målet med projektet ’Grønne skoler.’

Den indsats er der brug for støtte til. I en region som Rwenzori er kvaliteten af uddannelsen dårlig. Mange lærere har brug for mere uddannelse, og der er stor mangel på undervisningsmaterialer. Desuden gør netop oversvømmelser og jordskred det ofte svært at komme frem til skolen

’Grøn skole’ er både uddannelse og forandring

’De grønne skoler’ giver børnene og de unge uddannelse i naturbevaring og metoder, men engagerer også både dem og skolerne i konkrete lokale indsatser.

De lærer om naturen og de vilde dyr i området, de får forståelse for, hvor afhængige de er af naturen, og lærer om de udfordringer, klimaforandringerne vil give. Desuden får de konkrete værktøjer til at beskytte og genopbygge deres helt lokale natur.

De arbejder med plantning af forskellige typer træer, som hindrer jordskred, giver skygge og giver mad. De arbejder med plantning af f.eks. bambus, der beskytter udsatte flodbredder. Og de arbejder med køkkenhaver med nye afgrøder og nye metoder, som er bæredygtige og giver større høst.

Samtidig skal projektet også videre ud i de små landsbysamfund. Derfor lærer børnene at give deres viden videre i familien, og de får bl.a. frø og stiklinger med hjem.

På den måde skal de grønne skoler blive midtpunkt for en grøn forandring, som vil brede sig.